Camilla-Thinggaard-logo

 

Kranio-Sakral Terapi ,Organmassage og triggerpunkter

Camilla_Thinggard_terapi

 

 

Tourette syndrom

Tom begyndte at få forskellige tics da han var 6 år. I starten troede vi det var dumme vaner, men de fortsatte og nogle gange var de meget slemme. Da kørte både ansigt og arme på ham og det var ganske forfærdeligt. Derudover havde han også engang imellem lydtics.

Jeg læste tilfældigt om Kranio sacral massage og at det måske kunne hjælpe. Så da jeg fik anbefalet Camilla, skulle det prøves. Det har været rigtig godt for Tom. Han har stadig tics, men ikke i så slem grad som før, det svinger meget. Som sidegevinst har det også bedret hans koncentration en del i skolen. Så jeg kan kun anbefale det. 

Mvh. Mette Skov

 

Barn med søvnproblemer

Min søn, Sebastian, på 8 år har siden han var omkring 2-3 år

 

Ondt i lænden

Jeg er blevet positivt overrasket over de mange gode oplevelser, jeg har haft med kranio sakral terapi. Da jeg startede nede ved Camilla, kunne jeg dårligt bukke mig ned og binde mine sko pga. ondt i lænden.

Camilla fandt ud af, at mit haleben og mit korsben var skævt, og det fik hun efter et par gange rette op på. Jeg følte næsten, at jeg kunne flyve ud af døren. Hver gang jeg har været i behandling, er jeg blevet fyldt med energi de efterfølgende dage, og jo flere behandlinger, des længere varer energien.

Jeg kan varmt anbefale kranio sakral terapi, og ikke mindst Camilla, som er en behagelig og varm person. Tak for den dejlige velværdsfølelse du har givet mig, Camilla.

Anette Andersen, Pædagog, Kolding

 

Hovedpine/migræne

Jeg vil gerne fortælle om min oplevelse, med min behandling hos Camilla. Jeg vidste for det første ikke rigtig, hvad Kranio-Sakral Terapi var, men syntes det skulle have en chance, på trods af min skepsis.

Jeg havde i en meget lang periode ca. 3-4 måneder haft hovedpine så godt som hver dag, var træt og uoplagt fordi jeg heller ikke fik sovet.

Efter den første behandling hos Camilla kunne jeg mærke en lille fremgang. Jeg fik endnu en behandling 4 dage efter. Nu kunne jeg mærke at min hovedpine ikke var så slem, og jeg fik sovet om natten.

Jeg fik yderlig 2 behandlinger med en uges mellemrum, og som jeg sagde til Camilla min hovedpine er væk, og jeg har masse af overskud.

Trods min skepsis, kan jeg varmt anbefale at prøve og få en behandling, det er rigtig dejligt, og afslappende, og jeg kan bare sige, at det har HJULPET mig.

Mvh Grete

 

Barn med søvnproblemer

Min søn, Sebastian, på 8 år har siden han var omkring 2-3 år haft rigtig svært ved at finde ro, når han skulle sove om aftenen. Han vendte og drejede sig og lå i det hele taget som om hans seng var fyldt med lopper :).... Det kunne ofte tage mellem ½-1 time for ham at falde i søvn. Vi havde efterhånden prøvet alt fra at ligge hos ham til at synge ham i søvn. Endog har han indimellem fået skæld ud fordi han ikke bare kunne lægge sig til at sove.

Jeg hørte en dag om én, der havde haft det samme problem med sin søn. Hun havde opsøgt en kranio-sakral-terapeut og det havde givet hendes søn ro til at falde i søvn.

Jeg tænkte, at det kunne være det hjalp på Sebastian. Han fik en tid hos Camilla. Han var meget modtagelig for hendes behandling og har efterfølgende ingen indsovningsproblemer haft. Han siger selv at han kan mærke det har hjulpet.

Mvh Marianne Rødtnes

 

Kiss Kidd syndrom

Symptomer som Freja havde :
3½ mdr's kolik, forstyrret søvn, gylpede meget, forstoppelse, urolig, ville ikke ligge på maven, asymmetrisk og affladet baghoved-hvor håret var slidt af, gned baghovedet i underlaget, lå med hovedet bagover når hun sov-ensidig sovestilling (lå som et C/bananstilling),nedsat bevægelighed i den ene side af kroppen, Freja var meget øm i nakken og reagerede kraftigt(negativt) når man rørte hende i nakke og på hovedet samt det at få tøj over hovedet, problemer med amning-kunne ikke spise lang tid ad gangen(max 3-5 min), dårlig suttefunktion, havde meget luft i maven de første par måneder, savlede meget og ville kun kigge/dreje hovedet til den ene side (favoritside)
  
Vi startede til KST hos Camilla i juli 2011, da Freja havde fået konstateret KISS KIDD SYNDROM.
 
Vi startede først til behandling hos en kiroprakter (som var hende der konstaterede KISS KIDD), men da det ikke hjalp Freja nok, prøvede vi derfor at kontakte Camilla, da vi af en nabo var blevet anbefalet hende.
Vi startede som sagt til kranio-sakral terapi hos Camilla i juli 2011. På daværende tidspunkt var Freja 10½ mdr. Freja kunne dengang hverken sidde selv, kunne ikke kravle, der var flere punkter hvor Freja motorisk var sat tilbage, Freja havde det træls når hun skulle spise, skreg og kastede sig tilbage, havde svært ved at finde ro/sove- og vågnede ofte i skrig, sov i stillingen som et C og var generelt meget ked af det.
Fra at have en pige med nævnte problemstillinger har jeg nu blot 1½ mdr efter en pige, der sidder selv, kravler, er nu begyndt at rejse sig på ved ting, sover nu godt om natten, hendes baghovede er nu næsten helt symmetrisk igen og ikke mindst er hun blevet en glad og harmonisk pige der skal udforske alle ting. :)
Det er helt utroligt hvilken udvikling der er sket med Freja på så kort tid.
 
Jeg ville ønske at der var flere som kendte til KST og ville ligeledes ønske at forældre der har børn med lign. symptomer ville tage deres børn til Kranio-sakal terapi, da det gør en verden til forskel og ikke mindst for børnenes skyld.
Vi går stadig til behandling med Freja hos Camilla og kan ikke takke hende nok for hvad hun har gjort for Freja.
 
Mette Jørgensen mor til Freja.